Farvel til acne/bumser m.m.

 

(12 beretninger om kampen mod hudproblemer)

 

1. Beretning - Min historie

 

Efter en 8 års periode hvor jeg var stærkt ramt af acne, som efterfølgende resulterede i to grimme ar samt pigment forandringer på min næse, var jeg godt nok langt nede i kulkælderen. Det var i hvert fald lige indtil jeg mødte Laila, som har sørget for, at det er blevet så pænt, at det dårligt kan ses mere!

Forløbet optil.
Grunden til at min acne nåede at forårsage så katastrofal forandringer på
min næse var, at de "såkaldte specialister i 7 af de 8 år, som det tog før acnen blev opdaget, ikke havde en ide om hvad det kunne være. Det skal lige indskydes her, at jeg dog kun en gang i alle de år blev henvist til en hudspecialist af min praktiserende læge, mens jeg ellers blev sendt fra den ene øre, næse, hals specialist efter den anden. Forskellen på de svar specialisterne havde til mig, var dog næsten altid det samme: "Du fejler ikke noget", "Det går over med tiden" mens jeg i et tilfælde direkte fik at vide, at han ikke brugte tiden på hypokondere. Efter de mange svar om at se tiden an, alt imens min acne bare blev værre og værre, gjorde mig utrolig deprimeret. Til sidst kunne jeg ikke sove om natten fordi det gjorde så utrolig ondt. Jeg blev indelukket, og havde ikke overskud til selv de mindste ting som f. eks at tage over til en ven og tilbringe noget tid der.
Efter ca. 7 år med meget acne, hvor min tiltro til speciallægerne ikke var eksisterende, begyndte jeg selv at studere alle næse og hudsygdomme som eksisterede. Jeg fandt frem til at mine symptomer mest af alt mindede om acne eller rosacea. I mellemtiden var der opstået en stor byld på min næse, som der gik hul på, hvorefter det fossede ud med små hvide hudorme. Efter det konsulterede jeg en hudspecialist og fik konstateret at jeg havde acne, hvorefter jeg fik medicin mod det.

Acnen medførte to grimme ar og pimentforandringer på næsen.
Medicinen hjalp mod de fysiske smerter, men med tiden kollapsede huden på min næse i og med den betændelse der havde hobet sig op i alle disse år sivede ud af de sår som medicinen forårsagede. Det førte til at jeg fik to grimme ar på næsen med dertil hørende pigment forandringer. Folk spurgte mig ofte i den forbindelse om jeg havde været oppe og slås, hvilket jeg i realiteten ikke kan fortænke dem i, for jeg lignede virkelig en bokser der aldrig havde været i nærheden af at vinde en kamp. Jeg gik derfor på nettet for at søge efter behandlingsmetoder, som kunne fjerne de grimme ar og gøre det af med de pigment forandringer der var opstået heraf, så jeg kunne få
mit gamle ansigt tilbage. Det var på den måde jeg fandt Costing.

Mødet med Laila
Jeg ringede til Laila og fik en tid, så hun kunne se hvor slemt det stod til. Jeg må indrømme at jeg var meget nervøs, og at min optimisme ikke var på det højeste før vores møde, hvilket nok skyldtes at jeg efter mit helvede med speciallægerne ikke turde sætte forhåbningerne for højt, af frygt for at blive alt for skuffet over et evt. negativt svar.
Mine bange anelser var dog heldigvis særdeles ubegrundet. Jeg blev modtaget med åbne arme af Laila, der med hendes utrolig optimistiske udstråling og gode humør ikke kunne lade være med at smitte af på mig. "Selvfølgelig kan vi gøre noget ved det" sagde Laila og forklarede mig så, hvad hun præcist havde i tankerne. Behandlingen indbefattede en kombination af Lailas egen serum, som skulle give huden en del af dens pigmentering tilbage, og en
indsprøjtning med aquamid, som ville løfte arrene så de blev jævne.
Efter mit møde med Laila steg mit humør mange grader, også selvom jeg selvfølgelig havde liggende i baghovedet, at det måske lød lidt for godt til at være sandt. Denne tvivl har heldigvis senere vist sig at være bragt til skamme.

Behandlingen
Efter en uge med Lailas specielt udviklet serum på næsen, var en del af den tabte pigmentering kommet tilbage. Ca. 50 procent for at være præcis, hvilket var et udmærket resultat i og med Laila havde fortalt mig, at jeg skulle være glad, hvis den lå så højt. Efter det fik hun Flemming (plastikkirurgen) til at indsprøjte aquamid i arrene, så de blev meget mere jævne at se på. Ved to behandlinger var arrene nu blevet så pæne, at man ikke kunne se dem på billeder ved mindre det var ultra nærbilleder, hvilket gjorde at min selvtillid steg væsentligt. Arrene var dog ikke 100 procent væk, så Laila brugte sin ekspertise til at anbefale mig en tatovør, der har specialiseret sig i at skjule pigment forandringer, for at se om hun kunne gøre noget ved det. Det kunne hun desværre ikke, men mente at noget mere aquamid og evt. en hudtransplantation ville hjælpe. Laila trak derefter på de kontakter i miljøet, som hun ved leverer en høj faglig kvalitet, hvilket førte mig til en konsultation hos Louise Vendegård, der frarådede mig en hudtransplatation, men mente at noget mere aquamid i arrene ville gøre dem endnu pænere. Så det er der jeg er i behandlingsforløbet nu, men er utrolig glad for de resultater der er opnået, og ser meget frem til at se det helt færdige resultat.

Om Laila
Laila er en unik kvinde, som har været der 100 procent for mig i min kamp mod de hudproblemer jeg går og kæmper med, hvilket gør at jeg altid er optimistisk og ser lyst på det hele efter at have talt med hende. Hun har en utrolig høj moral og etik, og udfører kun behandlinger som hun vurderer er til gavn for den enkelte. I mit forløb har jeg kun betalt omkring en 1000 kroner for serum behandlingen, en fugtighedscreme og noget makeup, til at dække for arrene. Resten er gået til de eksperter hun henviser en til, uden
hun får nogen betaling for det eller ud af det. Jeg har også fået fjernet hudorme på brystet uden at det kostede mig noget som helst, hvilket jeg synes er utrolig prisværdigt og gør, at jeg stoler 100 procent på, at hun vil det bedste for en.
Desuden er Laila utrolig charmerende, glad og gør at man altid føler sig velkommen. Det er jeg utroligt glad for og ikke mindst som mand, hvor det stadig blandt visse i samfundet ses som et tabu at komme i såkaldte feminine miljøer. Laila har heldigvis ingen fordomme, og jeg føler mig helt normal, når jeg kommer hos hende.
Tak for alt Laila!

David Hyldkrog

 

 

 

2. Beretning - en produkt-junkies bekendelser


Det hele startede en sommeraften, da jeg var 15 år. Jeg var sammen med mine veninder og de talte kun om fester, make-up, skintonic, skrubbecremer, clearsil etc. Da de opdagede, at jeg så fuldstændig uforstående ud, måbede de alle; Bruger du ikke noget!??? Øh, nej mumlede jeg. På det tidspunkt havde jeg faktisk en pæn hud, men det skulle jeg snart få lavet om! Om aftenen fortalte min mor mig, da jeg beklagede mig over min produkt uvidenhed, at min fars brors smukke kone brugte noget fantastisk fra Lancôme, noget med en børste og slibekorn som gav en hud som en ferskens overflade. Jeg fik sådan en creme i fødselsdagsgave og snart var jeg fanget i et avanceret program, af afrensninger, skubbecremer, dækstifter,
skintonic.

 

Da jeg kom i gymnasiet var min hud ikke længere så pæn, men jeg
var jo også ved at blive gammel - 18 år. I midten af 20erne gik det helt
galt, jeg havde udslet, betændelser, sår der ikke ville hele. Jeg forstod
intet, jeg gik til de fineste behandlinger, købte de fineste cremer og talte med alverdens eksperter og skønhedsekspedienter. Mit badeværelse lignede en forretning - alle mærker synes repræsenteret og stod opstillet som i en butik. Jeg havde været igennem hele serien fra Origins, Clinique, Helene Rubinstein, Lancôme, men enten virkede de ikke, eller fik mig til at slå ud. Stofferne er nok for aktive konstaterede ekspedienten noget tvivlende, for både hun jeg vidste at hun ugen forinden havde lovet mig engle hud. Så har jeg prøvet diverse apotek cremer, de fleste Matas cremer, da jeg tænkte, prisen er åbenbart ikke lig med kvalitet.

 

Derefter forsøgte jeg med de økologiske produkter; Dr. Hauska og Jurlique. Det er ikke for at sige noget nedsættende om nogle af ovennævnte mærker eller  produkter. Jeg har overbehandlet min hud, ingen tvivl om det, og især da jeg begyndte min økologiske dyrkelse, har min hud nok været så overbehandlet og forvirret at intet kunne hjælpe. Jeg havde da også accepteret, at jeg skulle leve

med dårlig hud og altid skulle have et tykt lag make-up på, og altid have den rette ammunition i tasken af dækstifter, pudder osv.

Forleden smed jeg det hele ud!

Efter to måneder i behandling hos Laila Costing i St. Kongensgade har jeg nu mere eller mindre en hud som...jaaa, da jeg var 15, nå ja, der er kommet en rynke hist og her, men hvad så. Jeg bruger een creme både morgen og aften sammen med een rensecreme. Begge produkter, som Laila Costings selv har blandet særligt til mig. Udover de to produkter, har jeg i de sidste to måneder været igennem et par peelings behandlinger hos den karismatiske Laila Costing. 

 

15 års fejlindkøb og ødelæggelse synes at være til ende. To
veninder med hudproblemer, har Laila nu på min anbefaling også hjulpet, derudover har hun hjulpet min søster. Selv min skeptiske mor snart skal til behandling. Laila og hendes hudbehandlinger er en større videnskab - hun har erfaring og ved virkelig, hvad hun taler om - og efter hvad jeg har været igennem er det en lise. Laila er i mine øjne hudekspert over dem alle! Jeg ved ikke hvad Laila Costing kommer i sine cremer, eller hvad behandlingerne går ud på, men jeg ved een ting - det virker!!!

Maj-Britt Mathiesen

 

 


3. Beretning


Siden teenagealderen har jeg været meget  plaget af acne i ansigt, bryst og ryg. De fleste af bumserne var  store og sad dybt. Jeg synes ikke det var særligt sjovt når jeg skulle til fest og forsøgte derfor at dække bumserne med dækstifter hvilket  tit bare gjorde værre. Da jeg så endelig gik til lægen fik jeg besked på ikke at drikke cola og spise chips, da hun mente at det var en medvirken årsag til uren hud. Jeg holdt mig derfor fra det i et års tid, men det havde ingen indvirkning på min hud. Derudover fik nogle cremer til at smøre på samt besked på at bruge Clerasil ansigtsvask. Det gjorde bare at min hud tørrede ud og blev irriteret, så det kan bestemt ikke anbefales at bruge de produkter. Derefter fik jeg noget antibiotika som heller ikke hjalp noget. Efter at have prøvet det hele uden virkning var jeg parat til at opgive i håb om at bumserne på et tidspunkt ville forsvinde af selv. Efter et stykke tid fik jeg en henvisning til en hudlæge og jeg startede på Roacutan kur. 

 

Efter at have fået flere kurer med nogen tids mellemrum fik det dog kun bumserne til at forsvinde helt på brystet og på ryggen og havde stadig mange problemer med ansigtet. Bivirkningerne var for ubehagelige til at havde lyst til at fortsætte og  desuden er det også et ekstremt dyrt præparat. Jeg kom en dag til at snakke med min kusine, som også har haft meget uren hud, og hendes hud var blevet helt problem fri efter at hun havde fået ansigts behandlinger hos Costings. Jeg gik længe og tænkte over det, for jeg må nok indrømme at jeg havde svært ved at tro at der overhovedet var noget der virkede når nu jeg havde prøvet (næsten) alt hvad der findes på markedet. 

 

Jeg har nu fået 2 behandlinger for lidt over et år siden og min hud er stadig helt problem fri. Dog skal det siges at jeg godt kan få nogle enkelte bumser ind imellem men det kan blive holdt nede med en enkelt ansigtsbehandling i ny og næ. Det skal så også lige siges at selvom man måske synes at man giver mange penge for ansigtsbehandlingerne kan det langt bedre betale sig frem for at bruge måske 3000 kr. på en Roacutan kur eller alt muligt andet som måske alligevel ikke virker helt og giver en masse ubehagelige bivirkninger.

 

Bodil Rafn

 

bodilrafn@tele2adsl.dk

 

 

 

 

4. Beretning

 

Jeg er 22 år gammel, og har siden teenage årene haft bumser.

Jeg havde mest problemer på hagen, som altid var meget rød af bumser. Jeg prøvede med clearacil, og mange andre bumse produkter. Men intet hjalp, så jeg gik til lægen, og fik en henvisning til en hudlæge. Hvor jeg fik cremen Dalacin, det hjalp!!!???Men var ikke det værd, fordi jeg fik problemer med svamp i skeden.

Så jeg stoppede efter et par måneder, og prøvede så en hudklinik. Men brugte lidt over 1000 kr på ingenting!

Heldigvis var der en af mine veninder fra seminariet, som kendte til Costing.  

Hun syntes jeg skulle prøve det, fordi det havde hjulpet hende. Så jeg tog med derind, og det hjalp efter en uge, uden bivirkninger. Det kan man kalde mirakler.

 

Tak Laila.

 

MVH. Christina B Nielsen 

   

 

 

5. Beretning

 

Jeg begyndte med at få acne da jeg var 13 år, min læge gav mig p-piller (diane mite), der var ret skrappe, dem tog jeg indtil jeg var 20 år selv om de ikke hjalp så bildte jeg mig ind at det ville være endnu værre uden, det var godt dumt for jeg har haft svært ved at blive gravid pga. jeg fik dem så længe og inden min krop var klar til den slags på virkninger.  

Der ud over var jeg ved hudlæge, da jeg var 14 år, hun gav mig en væske jeg skulle duppe på bumserne, det gjorde tingene meget værre og min hud var helt ødelagt efter det, selv om jeg kun brugte det 3 uger så var det ligesom jeg havde ødelagt det øverste hud lag så det var ekstra sart og meget svær at pleje.  

 

Fra jeg var 13 til 26 år vaskede jeg først med clerasil men det hjalp ikke, så har jeg prøvet matas rense gele og tonic, det gav mig en ren følelse men jeg fik stadig mange bumser...  

 

Jeg holdt er pause og brugte medex, rense cream, tonic(eller hva de nu kalder den), maske skrub og abrikos 2 gange ugen, det var imedens jeg gik til kosmetolog en gang om ugen, det gjorde jeg et par år men stoppede da det ikke hjalp og hun havde ædt mine opsparede penge

så gik jeg tilbage til matas rense produkter for uren hud, men jeg holdte efter 6 mdr da det gav mig mange knopper og jeg stadig havde bumser, så prøvede jeg nivea rense mælk og tonic og fik noget nicoral cream fra min læge, det gik faktisk godt men jeg havde stadig lidt, så tog jeg ud og rejste da jeg var i korea havde jeg ingen rigtige bumser men hvorfor ved jeg ikke da jeg ikke gjorde tingene anderledes men tænkte måske det var luftfugtigheden og deres vand(som er små giftig dvs man må ikke drikke det men gerne bade i det men til tider lugter det af klor og har et grønligt skær), men efter jeg havde arbejdet en sommer i grækenland var min hud igen helt gal igen, måske fordi den havde fået for meget sol og blevet for tør.  

 

Da jeg kom til Danmark igen gav min læge mig noget fucidin cream, skinoren cream og dalacin til at duppe på som jeg skulle bruge sammen med mine almindelige produkter, på det tidspunkt havde matas anbefalet mig matas rense gel og tonic til sart hud. Denne ret heftige kombination svingede i at gå ok til meget slemt i løbet af en måned da det havde svinget sådan i et halvt år så jeg en reklame for bioterm hvor man kunne få et prøve sæt med rense gele, tonic og cream, så prøvede jeg kun at bruge det det gik super godt den første måned men så begyndte jeg igen at få knopper men de var mindre end før men kløede meget så gik jeg tilbage til matas rense gele og tonic for sart hud det brugte jeg indtil jeg for nogle måneder fik nok af det hele og ringede til en privat klinik der kunne fjerne ar og pigment pletter med laser, de ville selvfølgelig gerne hjælpe men deres sekretær var så sød at anbefale mig først at ringe Costing for at høre om de kunne klare det..  

 

Ja nu er jeg næsten færdig med mine behandlinger uden laser, kirurgi og en formue og jeg har næsten ingen ar og hvis jeg får en knop eller bums er den ret ensom...nu vasker jeg mig med medex og smøre mig med en special cream og det er det...færdig på 2 minutter og min hud har aldrig været pænere

 

Hilsen Tanja Kranz

 

Tanja_kranz@hotmail.com

 

 

 

6. Beretning

 

Jeg har siden jeg var helt lille pillet meget i min hud, hvilket har resulteret i mange små hvide ar i ansigtet. De seneste 3-4 år har jeg desuden været hårdt ramt af pigmentpletter i ansigtet om sommeren og i forbindelse med skiferie.

For knapt 1½ år siden holdt jeg op med at tage p-piller bl.a. med håbet om, at det ville dække pigmentpletterne. Det gjorde det også, men jeg havde til gengæld fået uren hud, som nærmest virkede lidt inficeret. Desværre begyndte jeg at gå hos en kosmetolog, som rensede min hud, bl.a. ved at trykke i den. Det resulterede i, at jeg havde stafylokokker i huden i ansigtet. Jeg kom på pencilenkur, bestående af Tetracyklinpiller. Det tog infektionen, men min hud var nu skjoldet, og der var stadigvæk spor af pigmentpletterne.

 

½ år efter var jeg hos Costing første gang og få en Derma-peel- allerede efter første behandling ud af 4-5 stykker, så min hud meget anderledes ud. Den var ren og der var markant færre pigmentpletter og ar. Da jeg havde fået samtlige behandlinger, var den fuldstændig fin uden pigmentpletter og med meget få små ar, som nemt kunne dækkes med løst pudder. Siden har jeg heller ikke haft nævneværdige urenheder i huden, og det, der er, er nemt at få ud og ikke egentlige bumser, som jeg kunne få jævnligt før i tiden.

 

Jeg har altid brugt kompakt foundation i en tone mørkere end min egen hud, for at skjule pigmentpletter og udjævne arrene. Efter behandlingerne med Dermapeel har jeg udelukkende brugt concealer på de tilbageværende pigmentpletter og ar og ovenpå løst pudder, som sagtens kan dække det. Det havde jeg aldrig troet kunne lade sig gøre!!!

 

Jeg var på ski i februar, og selvom jeg brugte faktor 40 hver dag, kunne jeg ikke undgå at få noget farve, og jeg fik også lidt pigmentpletter igen- men jeg  så var jeg endnu et Dermapeel forløb igennem og det tog det, ligesom første gang.

 

Nu hvor det er forår og solen skinner er min hud ikke helt så pæn som i vinters, da jeg trods forsat brug af faktor 40- hver dag uanset vejret- ikke kan undgå at der kommer lidt pigment op til overfladen. Men min hud er alligevel flottere end jeg nogensinde havde troet  den kunne blive.

 

Til efteråret, når huden har fået sommersol og sikkert ikke er helt ren mere, vil jeg tage et forløb igen med 3-4 behandlinger.

 

Therese

 

 

 

7. Beretning

 

For 8 år siden søgte jeg læge, da der var dannet mange talgknopper mest på hagepartiet. På det tidspunkt blev jeg henvist til en speciellæge, som gav mig en creme, der gjorde min hud meget tynd og den sprang. Efter en tid søgte jeg en kosmetolog som ikke kunne arbejde med huden, da den sprang. Da lod jeg huden hvile i nogle år, gik til en anden kosmetolog 6 gange, intet hjalp, huden blev meget værre. I november 2003 gik jeg igen til en ny kosmetolog, købte alle de ting, som hun mente ville være godt for mig, intet hjalp. 9 måneder gik jeg der, indtil jeg hørte om Laila. Der har jeg været 4 gange, og der er sket en god forbedring.

 

Hanne Hummel (63 år)

 

 

 

8. beretning

Fra teenager til voksen kvinde.

Jeg var 13 år gammel og begyndt at få bumser, mange bumser. Betændte og ømme bumser overalt i ansigtet.

Folk i min omgangskreds begyndte at lægge mærke til det. Nogle sagde ingenting, nogle kom med kommentarer og andre begyndte at moppe mig………..pizza-face, scar-face ,clearasil-face…osv.

Det gjorde dybt ondt inde i mig, påvirkede min skolegang og min væremåde derhjemme.

Bumserne blev der og blev værre og værre. Jeg gav ansigtet dampbad, hvorefter min mor prøvede at trykke de værste bumser ud, men værre blev det kun.

Jeg fik nogle p-piller hos min læge, som skulle hjælpe mod min akne, men det var ikke et resultat, jeg kunne se. Senere fik jeg en henvisning til en hudlæge, hvor jeg er kommet i 10 år. De kiggede på min hud og udskrev recepter på adskillige produkter mod akne, såsom Skinoren, Dalacin og Redap. Det gjorde, at min hud blev meget tør, rød og irriteret. Det var selvfølgelig meningen, at produkterne også skulle bruges i løbet af dagen, men tit hændte det, at jeg glemte det.

Jeg brugte mange penge på disse ting og følte hverken, at jeg fik noget for pengene, råd eller vejledning. Hudlægen sagde blot, at der snart ville komme et resultat, og at jeg snart ville få en flot hud…….selvfølgelig ikke med det samme, men med tiden og så blev der skrevet flere recepter ud, så jeg kunne bruge flere penge på de nytteløse produkter. Jeg var ked af det og sur, når jeg gik fra min hudlæge. Følte, at de bare var ligeglade.

Efter 12 år (25 år gammel) var min hud heldigvis blevet pænere med årene, men tilfreds var jeg ikke, når jeg kiggede mig i spejlet.

Jeg har fået mange råd og tips gennem årene, men til sidst orkede jeg ikke at tænke mere på det, og håbede bare på, at de ville ske et mirakel eller at der ville blive opfundet et middel mod akne, som kunne hjælpe én af med disse hudproblemer.

Min mor har hjulpet mig meget, men havde selvfølgelig også svært ved at finde en løsning eller nogen, der kunne hjælpe………..Indtil en dag, hvor hun snakkede med en af sine kolleger, som også har hudproblemer og fik anbefalet at prøve ” Klinik Costing”. Jeg var lykkelig, ringede og fik en tid med det samme, kom derind, fik forklaret hvordan akne fremkommer og hvor langt inde i huden det egentlig starter og fik at vide at en overfladebehandling aldrig ville hjælpe.

Jeg fik en behandling (i dybden) samme dag. Den var ikke helt smertefri, men man må jo lide for skønheden, og så slem var det heller ikke!

Jeg fik en forklaring på, hvordan min hud ville reagere og, at jeg ville skalle en smule i ansigtet, dvs. at al det ”døde” hud ville skalle af. Min hud reagerede, som jeg havde fået fortalt og har efterfølgende fået ca. 6 behandlinger. Min hud er blevet meget flottere!! Og samtidig er det utroligt rart at komme et sted, hvor man fornemmer tryghed og forståelse for ens problem.

 Louise R. Hansen   

 l.ravnkilde@ofir.dk

 

 

9.beretning

Jeg er 28 år, og har haft bumser siden jeg var ca. 13 år. Da jeg var omkring 18 år begyndte jeg at få meget store og betændte bumser, som ikke ville hele igen. Det kunne tage 3-4 uger. Jeg har købt mig fattig i hudprodukter og hudbehandlinger, men har aldrig fundet noget med vedvarende god effekt.

Jeg har så mange gange aflyst aftaler eller undgået sociale aktiviteter, bare fordi jeg følte mig så grim og utilpas med alle mine bumser.

En dag sad jeg desperat og søgte efter endnu et nyt hudplejeprodukt på nettet, og så fandt jeg frem til Laila Costing´s hjemmeside.  Straks ringede jeg og fik en tid. Jeg har nu været i behandling i ca. 4 uger, og min hud ser meget pænere ud nu. Desuden havde jeg en del pigmentpletter, som næsten er forsvundet helt, det havde jeg slet ikke regnet med.

Det rigtige dejlige ved denne her behandling hos Laila er, at man virkelig føler der bliver taget hånd om ens problem, man føler sig forstået og på vej til et bedre liv. Desuden er min hverdag blevet meget mere simpel, idet jeg nu kun har 2 hudplejeprodukter som jeg skal bruge, hvor jeg før brugte fire og en hel masse tid.

Som sagt er jeg stadig i behandling, men det jeg har set indtil videre er bestemt det bedste og mest effektive jeg hidtil har prøvet, og jeg har prøvet meget.

En stor tak til Laila for din store indsats for en gladere hverdag.

  EMR

   

10. beretning

Jeg er en ung pige på 22 år, og er af pakistansk afstamning. Lige siden jeg kom i teenage alderen har jeg kæmpet med hudproblemer. Min hud er mørk, og jeg har været plaget af mørke pigment pletter samt bumser. Min hud har virkelig været slem, folk har rent faktisk sagt til mig om jeg ikke skulle tage og gøre noget ved det, da jeg lignede et menneske som havde en været død i et par år.

Det gjorde mig selvfølgelig utrolig ked af det, og sparkede min selvtillid helt i bund. Og jeg prøvede den ene creme efter den anden, Clinque, Lancome, Bioterm og mange andre i håb om det ville hjælpe, men der skete ikke noget. Herefter søgte jeg hjælp hos diverse hudlæger og kosmetologer og de lovede mig guld og grønne skove og der kom der også nogle små forbedringer hist og pist. Men mine pletter vendte stærk tilbage.

Det er faktisk lidt det samme som en slankekur, man taber sig og ser godt ud i en periode men håndtagene vender hurtigt tilbage igen.

Efter turen hos kosmetologerne havde jeg mistet håb, og var ved at indse at pletterne var en del af mig, og jeg måtte lærer at leve med dem.

Min kære søster opfordrede mig til at opsøge klinik Costing.  På dette tidspunkt havde jeg mistet troen, til diverse specialister så jeg sagde til hende, det kunne hun godt glemme alt om. Jeg var færdig med at bruge formuer på noget som ikke hjælp. Men hun slæbte mig alligevel med, og jeg begyndte Derma-peel behandlingen. Laila Costing sagde til mig, at dette kunne hun sagtens gøre noget ved, og jeg tænkte ja ja, den er god med hende. Hvis jeg fik en 5’er hver gang jeg hørte den sætning, ville jeg være rigere end Bill Gates.

Nu er jeg halvvejs igennem forløbet og tro det eller ej, min hud er blevet pænere. Endelig en behandling som hjælper.   

Laila Costing tager hånd om sine kunder, har en virkelig professionel tilgang til tingene. Og bedst af alt, hun giver ikke falske forhåbninger.

Bina

Malik82@hotmail.com

 

11. beretning

Min beretning!

I teenagealderen var min hud i perioder uren og i andre perioder, var den fin og glat! Efter et p-pille stop, da jeg var 21 år, gik min hud ”fuldstændig amok”, og jeg slog ud med bumser i næsten hele ansigtet. Jeg blev meget deprimeret, og en læge ordinerede mig Diane Mite (p-piller mod bl.a. uren hud). Disse p-piller hjalp, og jeg fik min glatte og fine hud tilbage. Jeg tog pillerne i ca. tre år, og min hud forblev meget pæn i disse år. Da jeg var 24, besluttede jeg mig for at stoppe med p-pillerne, da jeg ikke havde det godt med at tage dem (lægerne råder nu også folk til kun at tage dem et halvt år ad gangen). Der gik syv måneder før det gik galt igen, og jeg begyndte endnu engang at udvikle bumser. Det var ikke lige så slemt som sidst, men der var mange!!! Øv, jeg blev virkelig ked af det, og gik til kosmetolog, hvilket ikke rigtig hjalp. Jeg var desperat for at få den urene hud væk, og fandt Laila Costing på nettet. Jeg læste forskellige beretninger om folk, der var blevet hjulpet af Laila, og jeg tænkte, dér skal jeg ind!!!

Lailas klinik er hyggelig, og man føler sig godt tilpas, når man kommer derned. Hun viser stor forståelse for ens hudproblemer, og man kan tale med hende om, hvor træls det er at have en ”grim” hud. Laila er intelligent og  man kan mærke, at hun ved, hvad hun har med at gøre. Derfor har jeg altid følt mig i gode hænder, og jeg har ikke været i tvivl om, at hun kan hjælpe mig. Når man kommer til behandling hos Laila er der altid tid til en lille hygge snak, og hun går meget op i, at der er tid til hver enkelt kunde.

Jeg har nu fået seks derma-peel behandlinger, og det har hjulpet helt utroligt på min hud. Jeg har været meget tilfreds med behandlingerne, og for måden Laila er på. Derfor sender jeg mine varmeste anbefalinger.

Stine, 25 år.

12. Beretning Line skriver

 

Det hele startede med, at jeg en dag kiggede på nettet, og slog op under akne. Så kommer costing hjemmesiden frem, og jeg læser om dermapeel behandlingen. Jeg har været igennem så mange akne-behandlinger som roacutan kuren som var så skrap en behandling, at jeg måtte stoppe efter 4 måneder. Der var så mange bivirkninger ved disse piller. Blev sygemeldt fra mit arbejde da jeg tog disse piller pga led smerter i mine håndled. Så har jeg taget p-piller fra Diane mite som intet hjalp. Tetracyklin pillerne hjalp heller ikke. Til sidst stolede jeg ikke på min hudlæge, som lovede mig at mine bumser/bylder ville forsvinde for altid. Det skal lige siges, at jeg den dag i dag hader hudlæger. Det eneste de kan finde ud af er at skrive recepter ud.
Mit eneste håb var nu at tage toget fra jylland til københavn for at besøge Laila. Jeg havde snakket med Laila i telefon mange gange inden og skrevet mails med hende. Jeg stolede allerede på Laila inden jeg havde set hende. Nu har jeg fået 5 serum/ dermapeel behandlinger, som har hjulpet helt fantastisk på min hud. Det er nu 9 måneder siden jeg fik min første behandling. Har ikke haft nogle bylder siden jeg startede på behandlingen. Kan få en enkel lille bums som forsvinder efter 1-2 dage.
Kan kun anbefale denne behandling hos Laila.
Før i tiden brugte jeg 1000kr om måneden på kosmotelog, og alle deres produkter som dermalodica, medex, guniot. Nu tager jeg over til Laila 2 gange om året. En DSB orange billet koster 300kr retur. Sikke alle de penge jeg skal til at bruge på andre ting end min hud.

Hilsen den 21-årige glade pige fra Jylland

 

 

13. Beretning - Nicoline skriver

Det begyndte da jeg var ca. 15 år. Jeg fik mere og mere uren hud, jeg har altid brugt rensecreme, skintonic og alm. cremer for at undgå urenheder, men det hjalp ikke længere.

Jeg begyndte på p-piller Diane Mite og min hud blev pæn igen.

Jeg tog de samme p-piller i 8 år, da jeg var 25 år ville jeg gerne have børn, så jeg stoppede med p-pillerne. Efter 6 mdr. fik jeg flere og flere bumser og talgknopper. Der var mange i min omgangs kreds der sagde, hvordan er det, at du ser ud, de problemer plejer du jo ikke at have.

Det er ikke sjovt hele tiden at blive mindet om det, og hver gang man kikker sig i spejlet.

Jeg blev heller ikke gravid, så jeg søgte lidt på nettet omkring de p-piller jeg havde taget (Diane Mite). Jeg kom tilfældigt ind på Lailas hjemmeside, der var flere med de samme problemer som mig, som også havde taget Diane Mite.

Jeg ringede til Laila dagen efter og fik en tid, og hun forsikrede mig om, det kunne hun sagtens hjælpe mig med. Jeg var der ca. hver 14 dag, 5 gange i alt. Lidt tid efter den sidste gang var problemet løst.

Det er kun i forbindelse med menstruation at der kommer en bums. Det er det bedste jeg har gjort, det var bare det jeg skulle have gjort da jeg var 15, p-pillerne har holdt det tilbage i alle de år.

Det har altid været hyggeligt at komme hos Laila, man føler sig godt tilpas.

Jeg skal aldrig tage p-piller igen. Da jeg ikke blev gravid, startede jeg på fertilitetsbehandling.

Jeg fik taget en masse blodprøver, der fandt de ud af at jeg har tendens til blodpropper og derfor må man ikke tage p-piller. Jeg blev gravid og har fået tvillinger. Efter min graviditet har jeg fået pigmentpletter, så jeg var hos Laila til en gang minidermapeeling. Det tog det meste, så skal der bare smøres med lidt whitningcreme for at tage det sidste, så det skal jeg i gang med nu.

Nicoline Fredgart

 

 

 

              En dåb og et nyt håb

                læs 22- årigs beretning her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Damenverkaufskleidung und trikotsatz gunstig Sportbekleidung. Genie?en Sie das Gefuhl, neue Faden zu bekommen, ohne Ihren Geldbeutel fussballtrikots gunstig zu leeren, wenn Sie den Verkauf bei unseren bundesliga trikots gunstig Frauen einkaufen. Egal, ob Sie nach einem neuen Paar Basketballschuhen mit eishockey trikot den neuesten Overalls suchen, Ihrem perfekten urbanen Bekleidungsensemble. Wir haben zahlreiche stilvolle radtrikot gunstig und elegante Kleider zur Auswahl. Besuchen Sie noch heute unseren Dress Shop! Suchen Sie das ideale Kleid kobe basketballschuhe fur eine Hochzeit oder einen besonderen Anlass?